Lovende resultater kan bane vejen for grønnere lydisolering

Adskillelsen mellem etager i byggerier bliver meget nemt en stor klimasynder. Etagedækkene udgør en væsentlig del af bygningsmassen, og ofte er det ikke her, man vælger at bruge biobaserede materialer med et lavt CO2-aftryk. Det skyldes dels brandsikkerhed, men ikke mindst hensynet til akustik. For at sikre et effektivt støjværn mod over – og underboer, benyttes der gerne beton for at skabe tyngde og mineraluld til affjedring.

De akustiske egenskaber er en nøgleparameter i projektet ”Fremtidens biobaserede etagedæk”, der er sat i søen af den filantropiske forening Realdania som et led i foreningens arbejde med at undersøge nye veje til mere bæredygtigt byggeri. Projektet udspringer af Realdania By & Bygs forsøgsbyggeri ”Mini CO2 Etagehus Træ”, hvor etagedækket var et vigtigt indsatsområde. Formålet er at vise, hvor langt det er muligt at minimere klimabelastningen i etagedæk, hvis de samtidig skal efterleve Bygningsreglementets krav. Parametre som bygbarhed og økonomi berøres også i projektet.

I etageboliger står etagedæk ofte for ca. 15-20% af det samlede CO2-aftryk. Hvis vi skal indfri klima-målene for byggebranchen, er det derfor helt naturligt også at kigge på de elementer, der adskiller etagerne. Det kræver en helt anden tilgang til valg af materialer end det, der i dag er gængs praksis. De biobaserede materialer skal i højere grad på banen, og derfor har vi også i projektet arbejdet med at minimere materialeforbruget, udtaler Steffen Maagaard, der er markedschef for Bæredygtighed, Energidesign & Indeklima i Artelia.

Banebrydende resultater
MOE, JaJa Architects og CG Jensen har konstrueret 23 primært biobaserede etagedæksopbygninger: 14 ribbedæksløsninger og 9 CLT-løsninger. I løbet af efteråret 2022 er de mange varianter blevet testet i akustiklaboratoriet på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Her foretog Artelia akustikmålinger af de to lydmæssige parametre, der er angivet i bygningsreglementets krav til etageadskillelser. Det drejer sig om luftlydsisolation, der retter sig mod luftbåren lyd såsom tale og trinlydniveau, der dækker over strukturbåren støj som gang, stoleben etc.

Resultaterne var særdeles lovende: Ved de fleste CLT- og ribbedæksløsninger er det nemlig muligt at overholde lydkravene i bygningsreglementet og samtidig reducere CO2-aftrykket med 55-70% i forhold til en typisk huldæksløsning i beton. Dette er illustreret i figur 1, hvor trinlydsniveauet er sammenholdt med klimaaftrykket af etagedækkene.

Som akustiker er jeg umådelig godt tilfreds med resultatet. Jeg tør godt kalde det banebrydende, at vi her har testet materialer og opbygninger, der ikke normalt er en del af værktøjskassen, når vi skal skabe tilfredsstillende lydisolation. Derfor kan disse undersøgelser snildt bane vejen for en grønnere praksis på det akustiske område, udtaler Jan Christensen, der er koncernkompetencechef for Akustik i Artelia.

Projektet belyser en række helt nye kombinationsløsninger med både utraditionelle komponenter og konstellationer. Materialer som sand og træfiberisolering benyttes eksempelvis for at opnå de akustiske egenskaber. I projektet blev det forsøgt at gå helt til kanten i forsøget på at reducere klimaaftrykket, og derfor var det ikke overraskende, at visse løsninger ikke kunne overholde de gældende lyd-krav. Det gælder bl.a. visse ribbedæksløsninger med synligt træ.

En af dem, der til gengæld bestod prøven, var den ribbedæksløsning med synligt træ, der specifikt skal benyttes i det femetagers høje Mini CO2 Etagehus Træ. Denne etagedæksopbygning har tidligere klaret en tilsvarende brandtest, hvilket styrker de gode perspektiver for en løsning med flere fordele. Ud over, at synligt træ ofte er et æstetisk ønske, har ribbedækket den fordel, at træforbruget i den bærende del er under halvt så stort som i CLT-løsningerne.

Specifikke EPD’er giver de grønneste løsninger
Et andet væsentlig fund i projektet er vigtigheden af at benytte produktspecifikke EPD’er (miljøvare-deklarationer) frem for generiske og branchemæssige miljødata, når man skal fastlægge CO2-aftrykket for de biobaserede dæk. Det skyldes, at det generiske datagrundlag for biobaserede materialer og andre alternative materialer både er stærkt begrænset og samtidig angiver et højere gennemsnitligt CO2-aftryk for at være på den sikre side. Derimod kan de produktspecifikke EPD’er vise vej til produkter, der reelt har et dokumenteret lavt aftryk.

Vores egen sammenligning viser, at brugen af produktspecifikke miljødata for de biobaserede løsninger kunne vise et CO2-aftryk, der er 25-70% lavere end ved brugen af generiske data. Det er noget af en forskel, når man skal finde den mest bæredygtige løsning, og man kan snildt risikere at fravælge det grønneste alternativ på den baggrund. Ved en huldæksløsning med EPS-beton er der til gengæld kun en forskel på 15%. Det siger noget om, at den generiske data for beton tegner et noget mere retvisende billede af gennemsnittet og nok har et bedre datagrundlag, da materialet er mere udbredt. Men biobaserede materialer bør bestemt ikke nedprioriteres, fordi generiske data giver et kunstigt højt CO2-niveau, der nemt kan præge beslutningen i en forkert retning. Derfor er det vigtigt at bruge de produktspecifikke EPD’er, afslutter Steffen Maagaard.

Kontakt:

MOE:
Steffen Maagaard
Markedschef
Bæredygtighed, Energidesign & Indeklima
sem@arteliagroup.dk
+45 2540 0190.

Kristian Erlandsen
PR Manager
ker@arteliagroup.dk
+45 2429 4927

Realdania:
Christian Kehler
Presserådgiver
cke@realdania.dk
+45 2194 0710