LCA rådgiver til Artelia Aarhus
Vil du være en del af et pionerhold, der bidrager aktivt til en grønnere byggesektor? Vi søger en profil til at bygge videre på vores arbejde med LCA-rådgivning og miljøvaredeklarationer (EPD). |
---|
Bæredygtighed er blevet en central dagsorden for alle i branchen, da klimakravene generelt strammes, og mange bygherrer aktivt vælger at sætte barren højere, end lovgivningen kræver. Derfor er efterspørgslen på vores ekspertise massiv, og vi har brug for endnu flere gode og fagligt stærke kolleger, der kan og vil være med til at løfte den grønne omstilling af byggeriet til næste niveau. Til vores kontor i Aarhus søger vi derfor en profil til at styrke vores team af specialister og bygge videre på vores markedsområde inden for LCA og miljøvaredeklarationer (EPD). Du vil blive en del af en lokal afdeling på +25 specialister, hvoraf flere besidder mange års erfaring med rådgivning inden for bæredygtighed og materialer. Vi har dermed et stærkt fagligt fundament at bygge videre på. I Artelia ønsker vi at gøre en forskel og skubbe til klimadagsorden gennem fagligt relevante opgaver, som flytter branchen, underbygger vores strategi, forretning og ikke mindst skaber interesse og engagement hos vores medarbejdere. I vores opgaver og analysearbejde har vi derfor i langt højere grad introduceret en mere dybdegående tilgang til LCA, hvor vi ønsker at udfordre normer og metoder anvendt i byggebranchen. Herunder også brugen af consequential LCA som beslutningsværktøj. Kløgtige klimatosser Vi har været med til at sætte træbyggeri på dagsordenen, vi udforsker brugen af genbrugsmaterialer, udfordrer traditionelle byggeprincipper og materialer, udvikler helt nye værktøjer til bæredygtighedsanalyser, og vi har stor erfaring med energieffektive løsninger. Gennem projekter som Veje til biobaseret byggeri og Emissionsfaktorer 2025 forsøger vi hele tiden at flytte branchen og standarden for hvordan vi kan vi designer og bygger efter dagens behov uden at ødelægge fremtidige generationers muligheder for at tilfredsstille deres. I Artelia har flere af vores specialister været med til at udvikle DGNB i Danmark, og vi deltager aktivt i adskillige faglige fora, hvor formålet er at skubbe byggebranchen i en grønnere retning. Kort sagt har vi valgt at tage den grønne trøje på og ligge forrest i feltet. På landsplan er vi over 50 specialister, der arbejder med energi, bæredygtighed og indeklima, og hos Artelia kan vi samtidig trække på andre specialister med ekspertise i alt fra klimatilpasning og natur, til genbrugsmaterialer og affaldshåndtering. En af vores helt store forcer er, at vi som organisation er meget tværfaglige i vores daglige tilgang til løsning af opgaverne. Derved oplever vi, at der bliver skabt en langt større og bredere forståelse for vores kollegaers arbejde og fag. En tilgang, som også bidrager til en bedre designproces og en god projektafvikling. Derfor stræber vi efter, at den enkelte kan være med til at forme sin egen rolle i videst muligt omfang. For herigennem opstår det dybe engagement og den passion, der kommer alle til glæde. Vi forventer af vores ledere, at de skal kunne se medarbejdernes individuelle kompetencer og fremme potentialet hos den enkelte. Artelia er en dynamisk virksomhed med en flad organisatorisk struktur, hvor der er kort fra tanke til handling. Din hverdag vil derfor være kendetegnet af høj faglighed, frihed under ansvar, en stor grad af videndeling og hurtig eksekvering. Det handler om at have det sjovt sammen, men vi værdsætter også de stærke personlige relationer, da vi ved, at de bidrager til videndeling, godt samarbejde og succesfulde projekter. Vi ønsker ikke at have siloer, men derimod en stærk holdånd, hvor alle arbejder mod samme mål. Din profil
Dine primære arbejdsopgaver
Vi tilbyder
|
Kort om Artelia
Ledige stillinger
At arbejde hos os
Karriereveje
Studiejobs, praktik og projekter
Kompetenceudvikling hos Artelia