Pumpestationer
Regn- og spildevand bør som hovedregel løbe ved gravitation. Der kan dog opstå behov for at pumpe vand i store eller små mængder, med stor eller lille løftehøjde.
PDAH Pumpestation
Bygherre: Pumpe- & Digelaget Avedøre Holme
Arkitekt: Gottlieb Paludan
På Avedøre Holme er sikkerheden mod oversvømmelser blevet sikret.
I forbindelse med etablering af en ny pumpestation gennemførte MOE en omfattende afløbsundersøgelse for Pumpe og Digelaget Avedøre Holme.
En omfattende undersøgelse har beskrevef PDAHs nuværende afløbssystem for regnvand og desuden beskrevet forskellige muligheder for afhjælpning af stuvningsproblemer i den omkring Avedøre Holme beliggende kanal.
Afløbsundersøgelsen var baseret på Mouse-beregninger af det samlede afløbssystem på Avedøre Holme med henblik på fastlægning af dimensioneringskriterier for den nye pumpestation. Resultatet viste behov for en pumpestation med en kapacitet på 5.000 l/sek.
Den in-situ støbte pumpestation er placeret med indløb i kote – 4,5 og under opførelsen blev der omkring den spunsede byggegrube oppumpet 100.000 m3 grundvand.
Pumpestationen er bestykket med 3 tørt-opstillede Köster-pumper, hver med kapacitet på 1.700 l/sek. og motorer på 200 kW. Pumpestationen er forsynet med riste med automatisk rive, med kontraklapper, nødgenerator og udløbsledning i dimension ø1.400 mm.
MOEs ydelser: Alle ingeniørarbejder
Malurthaven
Bygherre: Herlev Kommune
Se mere
Etablering af 8 m dyb insitu-støbt pumpestation for spildevand, bestykket med 2 stk. ABS-pumper med 4 kW-motorer og biofilter på udluftning.
MOEs ydelser: Alle ingeniørydelser