Vi er for Vejdirektoratet (Vejcenter Hovedstaden) i gang med at planlægge, hvordan 13 kryds og strækninger kan forbedres trafikalt.
8 projekter omhandler undersøgelse af, hvilke tiltag der kan etableres for at fremkommeligheden kan forbedres. Projekterne omfatter kryds i forbindelse med motorvejsramper, kryds i åbent land samt kryds og strækning i et byområde.
5 projekter omhandler undersøgelse af, hvilke tiltag der kan etableres for at forbedre trafiksikkerheden. Projekterne omfatter kryds i større byområde (skolevej), motorvejsramper og kryds i åbent land.
Resultatet er tekniske notater og skitser med indstilling til den videre projektering.
Vores ydelser omfatter assistance til følgende faser:
- Kortlægning og analyse af nuværende forhold
- Idéer til løsninger, herunder trafikale konsekvensredegørelser
- Skitser
Samtidigt er vi for Vejdirektoratet ved at vurdere, hvordan et nyt vejanlæg benyttes, idet vi planlægger og gennemfører en nummerskrivningsanalyse.
For Vejdirektoratets Vejcenter i Næstved har vi udført 6 vejprojekter der også indeholder trafiksikkerhedsvurderinger, planlægningsovervejelser mv.
For Vejdirektoratets Vejcenter i Næstved har vi endvidere assisteret med 5 trafiksikkerhedskampagner. Vores indsats vedrører tilrettelæggelse af kommunikation i form af plakater, radiospots, hjemmesider m.v. og er således ikke traditionelle ingeniøropgaver. Kampagnerne omfatter julespritkampagnen "Hop i kanen", firmabilkampagne, skolestart, farlige kryds og MOVIAbus i undervisningen
For Vejdirektoratet har vi endvidere gennemført en række vejprojekter der har et større indhold af trafikplanlægning. Eksempelvis kan nævnes trafiksanering af 3 km bygennemfart i Osted, der bl.a. har omfattet borgermøder, borgerworkshops, kortlægning af trafiksikkerhed mv., planlægning af hvilke foranstaltninger der skal udføres etc.
Se film om fuldautomatisk p-anlæg i København