Moe & Brødsgaard

Svømmebade & spa-anlæg

MOE tilbyder kompetent rådgivning indenfor svømmebade og spaanlæg, herunder energioptimering af eksisterende og nye svømmebade.

Vi har igennem en lang årrække oparbejdet et solidt fundament inden for kerneydelserne og råder over kvalificerede medarbejdere, der altid er parat til at yde kvalificeret rådgivning og sparring. Vi har gennem mange år samarbejdet med de førende arkitekter indenfor svømmebadsbyggeri.

Planlægning og udførelse af svømmebade kræver stor erfaring, da svømmebade er komplekse bygninger såvel konstruktionsmæssigt som installationsmæssigt og indeklimamæssigt. Allerede i programfasen er det vigtigt at få fastlagt vigtige krav til svømmebadsfaciliteter, således at det er muligt at vælge den optimale løsning.

Vi kan rådgive og sparre hele vejen fra programlægning, under projekteringen, under udførelsen og frem til afleveringen.


Vores kundeområde er bl.a.:

- Kommuner
- Private bygherrer som fonde, selvejende institutioner, hoteller


Af særlige ydelser ud over de traditionelle ydelser tilbyder vi følgende:

- Vandbehandling
- Energioptimering: Belysning, VVS, vandbehandling og ventilation
- Dobbeltkonstruktioner/membraner og vandtæt beton
- Ventilation i bassinområder
- VVS og ventilation i dampbade, saunaer og mudderbade
- Behandlet vand 
- Anlæg placeret i korrosivt miljø
- Myndighedsansøgning om etablering af svømmebade
- Myndighedsansøgning om afledning af procesvand
- Lysdesign

 

Læs mere


Skodsborg Sundhedscenter Moe & Brødsgaard

Skodsborg Sundhedscenter

Bygherre: Skodsborg Sundhedscenter

Arkitekt: Henning Larsen Architects A/S

Areal: 7.000 m2

Udførelsesperiode: 2008-2011

Se mere

Der etableres ny Vigørbygning og den eksisterende Vestbygning totalrenoveres.

Vigørbygningen består af en kælder, stue, 1. sal og 2.sal. I kælderen etableres der et 33 °C genoptræningsbassin (30 m2) og et 27 °C banebassin (66 m2) med tilhørende omklædningsfaciliteter, baderum samt gymnastiksal, møderum, diverse depoter og teknikrum.

I stuen etableres 36 °C varmtvandsbassiner på henholdsvis 20 m2 og 100 m2, herreomklædning, herrebruserområde samt diverse oplevelser i forbindelse med bassinområdet. Oplevelserne er mudderbad, finsk sauna, dampbade, soft sauna, solegrotte samt flere oplevelsesbruserområder. I varmtvandsbassinerne etableres diverse liggebænke med vandyser, svømmetræner, vandkanoner, vandfald og fodmassagedyser.

På 1. sal etableres der dameomklædning, damebruserområde, gymnastiksal, spinningssal, kredsløbstræning samt træningsarealer. Der etableres køling af fitness på 1. sal. På 2. sal etableres der yogasal, testrum samt teknikrum

Over varmtvandsbassinerne i stuen er rumhøjden i dobbelt højde og afsluttet med ovenlysvindue. Fra bassinområdet i stuen er der udgang til terrasse med udendørs spabad og udebrus. Badevandet i bassinerne renses ved perlifiltre og kulfiltre placeret i teknikrum i kælder.

I Vestbygningen etableres bl.a. nye spabehandlingsrum.

MOE varetager alle ingeniørdiscipliner.

Ankerskogen Svømmehal Moe & Brødsgaard og Moe Polyplan

Ankerskogen Svømmehal

Bygherre: Hamar Kommune, Norge

Arkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen

Areal: 8.000 m2

Udførelsesperiode: 2008 - 2013

Se mere

Teamet Schmidt, Hammer & Lassen, MOE samt landskabsarkitektfirmaet Schønherr har vundet konkurrencen om en total ombygning og renovering af den eksisterende svømmehal fra 1980, Ankerskogen Svømmehal i Hamar i Norge.

Byens borgere kan se frem til et nyt godt 8.000 kvadratmeter stort svømme- og badeanlæg med en række moderne faciliteter: Aromatiske spabade, moderne fitness faciliteter og et lækkert nyt cafémiljø og mødested. En ny foyer i dobbelt højde erstatter desuden den eksisterende lavloftede foyer og kommer til at fungere som svømmehallens naturlige hjerte med billetsalg og café i nær visuel kontakt med alle husets øvrige aktiviteter.

MOE varetager alle ingeniørdiscipliner.

Vejlefjord Hotel og Konferencecenter Moe & Brødsgaard

Vejlefjord Hotel og Konferencecenter

Bygherre: Den selvejende Institution Vejlefjord Sanatoriet

Arkitekt: Arcidea

Areal: 10.000 m2

Udførelsesperiode: 2005 - 2007

Se mere

Udbygning og renovering af Vejlefjord Sanatoriet. Byggeriet omfattede:

2 deltagerhuse, hver på 6 etager inkl. parterre med værelser, fællesrum, terapibad, kantine og motionsrum. Termer med omklædning og forskellige bade, hvilerum og oplevelsesrum inkl. teknikkælder.

Termerne består af 7 termiske bade, isbadet med en temperatur på 8 °C, ildbadet med en temperatur på 42 °, panoramabadet på 32 °C, aromabadet, lydbadet, lysbadet og skovbadet som er et udendørs bassin.

Konferencefaciliteter med auditorium, møderum og restauration. Gourmetrestaurant. Sundhedsfremmeafsnit med konsulationsrum og behandlingsrum.

MOE varetager alle ingeniørdiscipliner.

Ringsted Svømmehal Moe & Brødsgaard

Ringsted Svømmehal

Bygherre: Ringsted Kommune

Arkitekt: KHR arkitekter AS

Areal: 3.300 m²

Udførelsesperiode: 2005 - 2007

Se mere

Ny svømmehal med svømmesal og varmtvandssal for Ringsted Kommune.

Svømmesalen indeholder svømmebassin, lege/undervisningsbassin og soppebassin.

Svømmebassinet er et 27 °C, 25 meter bassin. Lege/undervisningsbassin er et 30 °C bassin på 235 m2, som indeholder modstrømskanal, boblezoner, massagedyser og springvand. Soppebassin er et 30 °C bassin på 46 m2 som indeholder boblezone og springvand.

Varmtvandssalen indeholder et 34 °C varmtvandsbassin på 116 m2.

Svømmehallen opføres i henhold til Ringsted Kommunes retningslinier "Miljøhensyn i byggeri", hvilket bl.a. indebærer indpasning i følsom overgangszone mellem "grøn kile" og bymæssig bebyggelse, minimering af energiforbrug og vandforbrug og minimering af ressourceforbruget til byggematerialer efter princippet "vugge til grav" perspektiv.

Moe & Brødsgaards ydelser er projektering af VVS-, el- og vandbehandlingsinstallationer og ventilation.

Billeder

Birkerød Idræts -og Aktivitetscenter

Birkerød Idræts- og aktivitetscenter

Bygherre: Rudersdal Kommune

Arkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen

Areal: 8.000 m²

Udførelsesperiode: 2005 - 2007

Se mere

Det nye Idræts- og Aktivitetscenter i Birkerød er udført med en bølget overflade af silketrykt glas, som visuelt fastholder og blotlægger centerets funktioner.

Et centralt element er svømmehallen med de to 25 m bassiner og et varmtvandsbassin, begge udført i betonkonstruktioner i aggressiv miljøklasse. Varmtvandsbassinet er et 34 °C bassin på 36 m2. Svømmehallen udgør et stærkt arkitektonisk element, der fungerer i kraft af de underjordiske teknikanlæg og ingeniørgange, der sikrer den rigtige vandkvalitet i kombination med en optimal drift.

I projekteringen har der til stadighed været stor inddragelse af mangeartede brugergrupper, og projektet er blevet til i et samspil mellem komplekse krav og behov. Det er lykkedes at skabe en markant arkitektur, hvor et tæt og tidligt samarbejde mellem MOE og Schmidt, Hammer & Lassen har givet en tæt og symbiotisk integration af konstruktioner og tekniske installationer. Idrætscenteret har et meget højt kundeflow, som det har været essentielt at få koordineret med en teknisk kompleks bygning i drift.

MOE varetager alle ingeniørdiscipliner.

Billeder

Kontakt