Moe & Brødsgaard

test


Det Kgl. Bibliotek, Havnefronten

Det Kgl. Bibliotek

Bygherre: Kulturministeriet

Arkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen

Areal: 22.000 m²

Se mere

Den Sorte Diamants usædvanlige facon, de udhængende facader med structural glazing er muliggjort i et kreativt samarbejde med arkitekten under samtidig anvendelse af avancerede beregningsmodeller og nye byggeprincipper. Hensynet til det visuelle har også på installationssiden været baggrunden for et særdeles tæt samarbejde med arkitekten. Indeklimastyring i foyer, læsesale, opbevarings- og arkivarealer har været fokuspunkter for et omfattende indeklimaprojekt.

Det Kgl. Biblioteks nye udbygning på Slotsholmen består af Diamanten med store blanke granitflader og store partier i structural glazing samt Fisken, domicil for fire eksterne institutioner. Fisken er en to-etagers aflang sandstensbeklædt bygning, der er sammenbygget med Diamanten.

En ny stor plads, Søren Kierkegaards Plads, beliggende mellem Diamanten og Frederiksholms Kanal og mellem havnen og Tøjhusmuseet, er skabt. Pladsen er blandt Københavns største.

Sikring af besøgende, personale og værdier i begge byggerier med en meget stor kundegennemstrømning, har været altafgørende for projekteringen, ligesom betydelige tyverisikringskrav er blevet koordineret med det øvrige projekt.

Moe & Brødsgaards ydelser:
Ansvarlig for den samlede ingeniørydelse. Projektering af anlægs- og kloakarbejder, konstruktioner, VVS-anlæg, ventilation og CTS. Moe & Brødsgaard har desuden ført fagtilsyn og haft byggeledelsen ved opførelsen.

Billeder

Amtssygehuset i Gentofte

Gentofte Hospital

Bygherre: Region Hovedstaden

Arkitekt: Arkitektfirmaet C. F. Møller

Areal: ca. 15.000 m2

Se mere

I partneringsamarbejde med Hoffmann etableres ny behandlingsbygning i det eksisterende gårdareal på KAS Gentofte.

Formålet med udvidelsen er at forbedre sygehusets nuværende indretning og logistik betydeligt. Projektets plan for logistikken er en separering af patienttrafikken ved, at ambulant behandling skal ske i stueplanet, mens indlæggelse og operation af patienterne koncentreres på 1. og 2. sal. Herved opnår man, at de akutte patientmodtagelser bliver adskilt fra de planlagte. Dette princip vil blive ført videre, når renoveringen af de eksisterende bygninger går i gang senere hen.

For at den nye behandlingsbygning også er fremtidssikret i forbindelse med den kommende Region Hovedstaden er et krav til projekteringen, at bygningen rummer en multifunktionel og fleksibel indretning. Det er for eksempel standardiserede teknikskakte, som tillader indretning af forskellige funktioner - operation, laboratorium eller overvågningsafsnit.

Moe & Brødsgaards ydelser er projektering af konstruktioner, anlægsarbejder samt den overordnede kvalitetssikring af byggeriet.

Billeder

Bjerget: Verdens bedste boligbyggeri 2008

Bjerget

Bygherre: Høpfner & Co. A/S og Dansk Oliekompani A/S

Arkitekt: BIG

Areal: 23.500 m²

Se mere

VM Bjerget i Ørestad City er et unikt og højt præmieret byggeri bestående af 80 boliger og 450 parkeringspladser i en usædvanlig sameksistens. Byggeriet blev bl.a. kåret til verdens bedste boligbyggeri i 2008 på World Architecture Festival. Ud over boliger og parkeringspladser er der etableret 1.000 m2 erhvervslokaler, som kan anvendes som udstillingslokaler. VM Bjerget ligger i tæt geometrisk samspil med VM Husene, der er et boligbyggeri tegnet af Plot Arkitekter.

VM Bjerget rejser sig fra terrænniveau i det ene hjørne til en højde på 32 meter i det modsatte med boliger med taghaver på den skrå flade og parkeringspladser i bjergets indre. Konstruktionerne er uhyre komplekse med niveauforskelle og springende bærelinjer. En brandstrategirapport og brug af funktionsbaserede brandkrav har været centrale for projektet.

MOE projekterer samtlige ingeniørarbejder, bl.a.:

  • Anlægs- og kloakarbejder
  • Stål- og betonkonstruktioner i flere miljøklasser, bl.a. aggressiv
  • VVS-anlæg, ventilation og sprinkling
  • Elinstallationer
  • Brandrådgivning

Billeder