Moe & Brødsgaard har udført funktionsbaseret brandteknisk dimensionering af Arken, sådan at der både er udarbejdet brandstrategi for tilbygningen og det eksisterende museum. Herunder er der udført evakueringssimuleringer med programmet Simulex og CFD-beregninger med programmet FDS. Brandstrategien for tilbygningen er baseret på brandventilation.
I det eksisterende museum er der foretaget supplerende analyser af evakuering og af brandventilation samt røgudluftning.
Moe & Brødsgaard er yderligere ved at justere den eksisterende brandstrategi for hele museet i forbindelse med museets indretning af nyt indgangsparti samt etablering af ny skoletjeneste og overdækket skulpturgård, som har væsentlig indflydelse på den eksisterende brandstrategi og sikring af museet.