I Ørestad City, tæt på Ørestad Station, har medicinalvirksomheden Ferring opført et internationalt center med kontor og udviklingslaboratorier. En treetagers bygning med en lukket facade danner husets base og er rammen om virksomhedens udviklings- og laboratoriemiljø. Herunder er udført en 2-etagers parkeringskælder, i alt ca. 5.000 m2.
I den vestlige ende af bygningen er bygget et højt, slankt hus i yderligere 17 etager. Her er virksomhedens kontorområde med funktioner som marketing og administration. Modsat den lave bygning fremstår kontorbygningen åben og transparent og lægger op til integration med livet i Ørestad City.
Ferrings bygning er et resultat af en tæt sammenhæng mellem design, konstruktioner og arkitektur. Resultatet er et let og transparent byggeri udviklet af Henning Larsen Architects og Moe & Brødsgaard.
I 2009 blev bygningen udvidet med 2 tårne, og det samlede byggeri går nu under navnet Neroport. Henning Larsen og Moe & Brødsgaard stod også for udvidelsen.
Se også:
Den Sorte Diamant (1999)
Bjerget (2007)
Den Blå Planet (2010-2013)
Klik på billedet for at se det i stort format.