Opkøb gør MOE til full-service rådgiver i Norge

Med norske Håheim Prosjekt ombord rykker MOE et skridt op i ligaen, og leverer hele rådgivningspakken på norske byggeprojekter.
22. september 2017

MOE har de senere år styrket sin position i Norge, og fortsætter vækstsporet med opkøbet af Håheim Prosjekt, der har kompetencer inden for områderne bygherrerådgivning, projekteringsledelse og byggeledelse.

MOE Norge har længe haft et tæt og positivt samarbejde med ingeniørvirksomheden Håheim Prosjekt. Begge parter øjnede derfor chancen for et godt match, der både giver større kapacitet og danner grundlag for at kunne levere den fulde pakke til norske bygherrer.

”Det, at vi får flere kompetencer og spreder os over flere geografier gør os mere konkurrencedygtige, og øger vores muligheder for at tiltrække spændende og udfordrende projekter og endnu flere kompetente medarbejdere”

udtaler administrerende direktør for MOE koncernen Christian Listov-Saabye.

Norge – en del af 2020 strategien
Den stærke lokale forankring i Norge er vigtigt for at realisere koncernens 2020 strategi:

”Vi arbejder målrettet på at eksportere vores full-service koncept til det norske marked, og her er Håheims særlige kompetencer en vigtig brik, da disse discipliner kræver et stærkt lokalt og nationalt kendskab”, forklarer Christian Listov-Saabye.

MOE Norge har ligeledes oprustet med nye, stærke profiler inden for vej og trafikplanlægning, hvilket er endnu et vigtigt bidrag til rådgivningspaletten. Det samme gør sig i nogen grad gældende for infrastrukturområdet, som er under udvikling.

Flere kompetencer
Ifølge adm. direktør for MOE Norge, Sune Wendelboe, er kombinationen af de to firmaers kompetencer ideel:

”Håheim Prosjekt står stærkt inden for bygherrerådgivning og projekteringsledelse. Det har stor værdi for os, da vi indtil nu har fokuseret på projektering og design på det norske marked. Vi har endda primært arbejdet med installationer, vvs og el, så når Håheim Prosjekt samtidig har stor erfaring på konstruktionsområdet, får vi også alle de store ingeniørfag på plads på norsk jord”.

Bred geografisk dækning
MOE og Håheim Prosjekt komplimenterer herudover hinanden i geografisk forstand. For mens Håheim Prosjekt, og deres 9 medarbejdere, har et kontor i Tønsberg sydvest for Oslo, har MOE netop åbnet kontor i Ski på østsiden af den norske hovedstad. Herudover har begge firmaet et kontor i byen Asker lidt vest for Oslo.

Tilbage til oversigt


 
Christian Listov-Saabye
Adm. direktør
2540 0107
cls@moe.dk