MOE styrker fagligheden med seks nye koncernkompetencechefer

Læs mere


29. januar 2016

MOE har udnævnt 6 nye ledere, som inden for hver deres specialområde skal stå for den faglige udvikling på koncernniveau. Koncernkompetencecheferne får bl.a. ansvar for at den nyeste specialviden og de mest effektive arbejdsprocesser bliver udviklet og delt på tværs af MOEs mange afdelinger og geografier.

De seks koncernkompetencechefer og deres specialområder:


Steffen E. Maagaard - Energidesign & Indeklima. Steffen har været 8 år hos MOE, hvor han har styrket sine kompetencer på området gennem en lang række innovative projekter. Han underviser desuden i Energi og Indeklima på Ingeniørhøjskolen i Aarhus og er initiativtager til MOE’s igangværende Erhvervs Ph.d. om tidlig energidesign. Da årets unge FRI-rådgiver blev kåret i marts 2015 fik Steffen en plads i top 5 og gik videre til den europæiske konkurrence ”Young Professional of the Year”, hvor han modtog en Honorable Mention.


Stig Tomasson - Bærende Konstruktioner. Stig har adskillige års erfaring i projektering af bærende konstruktioner på komplekse projekter af forskellig art, herunder laboratorier, boliger, shoppingcentre, kulturbyggerier, undervisningsbygninger og plejehjem. Stig har været Anerkendt statiker siden 2009 og har virket som sådan på flere store projekter. Stig virker også som 3. parts kontrollant iht. Bygningsreglement 2010.


Ástridur E. Ásgeirsdóttir - BIM | Tekla. Ástridur har over de seneste syv år specialiseret sig i BIM-værktøjer med særlig fokus på Tekla. Hos MOE har hun har i den forbindelse været med til at vise, hvordan de digitale bygningsmodeller kan effektivisere arbejdsprocesser og imødekomme særlige udfordringer på komplekse byggerier såsom Den Blå Planet. Hun har ikke mindst spillet en markant rolle ved projekteringen af Amager Bakke, som MOE for nyligt vandt en Tekla Global BIM Award for i kategorien Industrial Buildings.


Katja Jungfalk Andersen - Arbejdsmiljø. Katja er én af MOEs mest erfarne arbejdsmiljørådgivere og har store projekter som Rødovre Centrum, BLOX og Amager Ressourcecenter som referencer. Med 12 års erfaring som byggeleder og projektleder inden for både nybygning, renovering og sanering, har Katja både den faglige og praktiske viden om, hvordan man bedst løser opgaven som arbejdsmiljøkoordinator og arbejdsmiljørådgiver.


Peter Hesselholt - Bæredygtighed. Peter har stor erfaring med bæredygtigt bygningsdesign, ikke mindst fra flere store MOE- projekter som Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Teknisk Fakultet til Syddansk Universitet. Han har herudover specialiseret sig i certificeringsordninger som DGNB og BREEAM og fungerer som tværfaglig projektleder på byggeprojekter med bæredygtighed som omdrejningspunkt. Senest har Peter i samarbejde med Green Building Council Denmark stået i spidsen for udviklingen af en ny DGNB pilotmanual for eksisterende kontorbygninger. Peter har stor erfaring fra både rådgiverbranchen og med produktudvikling af bæredygtige løsninger til byggeriet.


Jan Christensen - Akustik. Jan har opbygget et indgående kendskab til indarbejdning af akustiske løsninger i en arkitektonisk helhed, hvor der både tages højde for det auditive og det visuelle udtryk. Jan har 28 års erfaring og har i gennem sin karriere arbejdet med en lang række projekter, hvor akustik har været et vigtigt omdrejningspunkt, herunder biografer, filmstudier, tv- og radiostudier, firmadomiciler, undervisningsbyggerier samt en mindre koncertsal målrettet kammermusik. Støjreduktion i forbindelse med eksempelvis trafik eller industriel produktion er ligeledes en af Jans kernekompetencer.











 

Tilbage til oversigt