MOE har været med til at opføre Nordens Største Shoppingcenter

D.13 november blev Mall of Scandinavia indviet i Stockholm, og med et samlet areal på ca. 300.000 kvm er der lagt op til den ultimative shoppingoplevelse.
19. november 2015

Det er Europas største børsnoterede erhvervsejendomsselskab, Unibail-Rodamco, der står bag Mall of Scandinavia, som må siges at være et shoppingcenter ud over det sædvanlige. Det nyåbnede center med det omfattende areal lægger nemlig hus til intet mindre end 224 forskellige butikker og fritidstilbud. Heriblandt butikskoncepter og flagshipstores, som ikke tidligere er set i skandinavien. Mall of Scandinavia er samtidig idéelt beliggende i bydelen Solna tæt på det centrale Stockholm og med ca. 1,570,000 mennesker boende inden for 30 minutter.

Gunnar Vagn Andersen, divisionschef for Erhverv & Bolig hos MOE, var med til indvielsen fredag d.13.nov og var ligesom de mange andre fremmødte imponeret over det nyopførte center.

”Jeg er lige kommet hjem fra en studietur, hvor vi var i Singapore, Bangkok og Jakarta og se nogen af verdens største og mest innovative shoppingcentre. Der er ingen tvivl om, at Mall of Scandinavia også hører til i denne internationale topklasse. MOE har ikke før rådgivet om shoppingcentre i Sverige, så det her må siges at være et spændende første skridt ind på det svenske Retail-marked”

MOE har som bygherrerådgiver for Unibail-Rodamco stået for byggeledelse, logistikplanlægning og styring af lejemålsindretninger. MOE har i den forbindelse kunne trække på en mangeårig erfaring inden for retail-byggeri, herunder Fisketorvet Copenhagen Mall, hvor Unibail-Rodamco ligeledes er ejer.

 

Tilbage til oversigt


Kontakt