Esbjergs nye vartegn og bindeled mellem by og havn

MOE har vundet projektet ”Landgangen og Havnepromenaden”, der skal være med til at binde by og havn sammen.
22. maj 2015

Projektet indeholder etablerering af en fodgængerbro og havnepromenade, der binder Midtbyen, Byparken og Dokhavnen sammen og skaber en tiltrængt forbindelse mellem by og havn der skal gøre projektet.

Totalentrepriceprojektet er vundet i et team bestående af MOE, Jorton, COBE, SM Valmont og Krabbenhøft & Ingolfsson.

Landgangen og Havnepromenaden
Projektet består af to elementer, Landgangen og havnepromenaden.

Landgangen, Esbjergs nye vartegn, der formes som en trægren vil give muligheder for opholdspladser, stiforløb og udsigtspunkter. Landgangen udføres i cortenstål der vil gå fra byen hen over Kleven og helt ned på havnen.

Havnepromenaden langs Havnegade vil blive støbt i beton og ligeledes med siddepladser, udsigtspunkter, trapper og forbindelsesveje, der fører ind mod byen.

Følgende udtalelser om resultatet af den afholdte totalentreprisekonkurrence:
Borgmester Johnny Søtrup:
"Vinderprojektet opfylder fuldt ud visionen om at genskabe sammenkoblingen mellem Esbjerg Havn og by som et attraktivt, samlende og flot byarkitektonisk forbindelseselement i respekt for de historiske miljøer, samt med en sådan fleksibilitet at nødvendige aktiviteter på Esbjerg Havn fortsat kan finde sted."

Projektchef Lars Autrup, Realdania:
"Vinderprojektet har stor arkitektonisk styrke. Det føjer sig smukt ind i det historiske miljø gennem et stærkt design, og på det funktionelle plan styrker det på bedste vist byens liv på tværs af byen og havnen."

Direktør Bjarne Pedersen, Udviklingsselskabet Esbjerg Dokhavn A/S:
"Vi får med vinderprojektet skabt en langt bedre sammenhæng mellem byen og havnen. Det vil få afgørende betydning for videreudviklingen af Dokken med etablering af byfunktioner og pladsdannelser, som længe har været efterspurgt."

Direktør Ole Ingrisch, den kommunale selvstyrehavn Esbjerg Havn:
"Trafikken og den tunge godstransport på Esbjerg Havn er steget betydeligt de senere år, og samtidig er der skabt mange nye arbejdspladser omkring Dokhavnen.
Landgangen skaber en sikker korridor for fodgængere og cyklister mellem Dokhavnen og byen, hvilket har været afgørende for Esbjerg Havn.”

Tilbage til oversigt


 
Jacob Toft-Jensen
Forretningschef 
2540 0037
jtj@moe.dk