MOE A/S - Kompetent og engageret rådgivning

INTERMODAL GODSTRANSPORT

Terminalerne som omdrejningspunkt

Globaliseringen og de længere transportafstande har forandret godstransporten fra at bringe varen fra A til B til integrerede logistikløsninger, der omfatter mange forskellige ydelser.

Miljøet og intermodale løsninger
Disse logistikløsninger omfatter f.eks. intermodale transporter, fortoldning, lagerhotel og pakning af varer til videre forsendelse. Samtidig skaber strammere miljøkrav et behov for at anvende de mest miljøvenlige transportmidler til godstransport, herunder f.eks. at udskifte eller supplere de lange lastbiltransporter med transporter på bane og/eller skib. Disse udviklinger har gjort intermodale terminaler og distributionscentre til vigtige elementer i logistikløsninger.

Intermodale transportløsninger indgår med stor vægt i det arbejde Tetraplan gennemfører indenfor godstransportområdet. Vi har de værktøjer og den nødvendige viden til at kortlægge, vurdere og analysere intermodale løsninger - også placering og integration af terminaler i transportnetværk, uanset om de knytter sig til motorvej, havn, lufthavn eller en kombination af disse.

Citylogistik og terminaler
Terminaler har også en voksende rolle i forhold til godstranspor-ten til og fra byerne og distributionen i byerne. Problemer med trængsel og miljø i og omkring byerne, skaber et behov for at optimere og udvikle citydistributionen. Tetraplan har erfaring med at skabe omkostnings- og miljømæssigt effektive city-logistikløsninger i et samspil mellem nye transportteknologier og transportører og kundernes behov, under hensyntagen til miljø-zoner og trængselsproblematikker.


 
Jan Nielsen
Seniorprojektchef
3373 7112
jn@moe.dk