Nicolinehus på Aarhus Ø


1. januar 2017

Aarhus Byråd har godkendt en indstilling fra Teknik og Miljø om salg af Nikoline Kochs Plads på Aarhus Ø til ejendomsselskabet Bricks A/S.

Dermed står det nu klart, hvem der kommer til at bygge bydelens første dagligvareforretning foruden en række kontorer, butikslokaler, etablering af grønne uderum samt mere end 25.000 etagemeter boliger.

MOE er ingeniør på projektet, som indeholder to karréer i varierende højde op til 17 etager med et grønt område, Nicolinehaven, imellem sig. Haven skal skabe en diagonal passage mellem det nye havnebad og lystbådehavnen og dermed binde de nye bylivsaktiviteter langs havnebadet sammen med resten af området.

Der er med Nicolinehus lagt vægt på liv og grønne udepladser til Aarhus Ø. Byggeriet placeres i en grøn oase - en stor anlagt park, der vil skabe rekreative rum for beboere i området. Med gårdhaver, beplantning, siddepladser, belysning og fine, landskabelige vandkanaler, skabes en intim stemning omkring byggeriet. I sommermånederne vil der desuden være gode sollysforhold.

Arkitekt: AART Architects

Landskabsarkitekt: Schønherr

 

 

Tilbage til oversigt


 
Ole L. Mikkelsen
Divisionschef
2540 0077
olm@moe.dk